SÆT DIN INDRE LIVSKRAFT FRI

Samtaleforløb af 8 uger til dig som ønsker at mærke tillid, ro og frihed til at udtrykke og udfolde dig frit, stærkt funderet i et trygt sted i dig.

Reserver din plads her

Mit møde med Inger har været et sand skæbnemøde. Et sjælemøde.  

Hun er en vis, vis kvinde, som formår at se dig helt inde i kernen, hvor du får lov til at være fuldkommen ærlig omkring din passion og hvad der reelt kalder dig i forhold til din livsopgave her i verden.

Jeg kan til hver en tid anbefale Inger til at vende de helt store spørgsmål i livet.

Hanna Snorradóttir

Oplev at genfinde håbet, roen og trygheden

Samtaleforløb i otte uger og i en gruppe af max 5 personer. Et forløb som støtter dig i at slippe din offerrolle og i stedet tage pladsen som medskaber og medansvarlig for dit liv.

Et forløb, hvor du opnår en større indsigt i dine personlige værdier, hvem du er i din essens, og hvordan du navigerer i livet fra det sted i dig, der er tillidsfuldt og med en følelse af indre ro og fred.

Du vil opleve, at dramaer erstattes med blid stilhed og accept. Og at livets rigdom kommer fra et sted i dig fremfor ydre faktorer.

Et forløb, hvor vi stiller spørgsmål og sammen reflekterer. Hvor vi udfordrer og udfolder begreber, værdier, grundholdninger og måden vi er i verden på.

Samtaler som åbner for nye indsigter og en større bevidsthed om eget ansvar for livet, og hvordan vi møder det, som kommer. Fordi det er fundamentet for indre tillid og ro.

Er du det menneske, som du ønsker at være?

Oplever du

  • at dit fundament er rystet pga skilsmisse eller anden livskrise
  • at du har mistet din sande orientering i livet og mulighed for at handle fra dit hjerte
  • at du er et sted i livet, hvor de ydre rammer ser fine ud, men indeni er der en følelse af tomhed og deraf et ønske om noget andet
  • at du er nysgerrig på, hvordan du kan gå endnu mere autentisk i livet som partner, forældre, kollega, søn eller datter – som menneske

Og har du villigheden til at

  • vende tingene på hovedet?
  • blive udfordret?
  • vende spejlet?
  • sætte dig selv i spil?

Så er dette samtaleforløb en mulighed til dig. En mulighed for at blive klogere på dig og dit autentiske selv.

Og en mulighed til at gå fra indre kaos til tryghed

Fra usikkerhed til indre fred og ro.

Samtaler der spejler, åbner og vækker dit iboende lys og befrier dig fra indre uro og kaos

Gennem ligeværdige samtaler undersøger vi blandt andet

  • hvordan du ser på – og er – i verden
  • at være offer eller medskaber i livet
  • hvilke værdier der guider dig og danner din karakter
  • hvad det betyder for dig at være fri til at være og udtrykke dig

Samtaler som giver dig mulighed for at lære dig selv og dine grundværdier bedre at kende, hvilket er fundamentet for at blive et mere bevidst og autentisk menneske.

Samtaler, som åbner og folder begreber ud, således at du fra et bredere og mere reflektorisk perspektiv kan vælge dine sande skridt på livets vej og  med personlige ledestjerner på rejsen.

Som vært bidrager jeg med egne personlige erfaringer og til den fælles refleksion. Med et ønske om at inspirere dig til at gå på opdagelse i egen adfærd og dit indre – vejen til sund karakterdannelse, og til vågen bevidsthed.

At gå med lethed, glæde og fred i hjertet

Jeg tror på, at vi alle har en indre livskraft, en guddommelige essens. Det lys, vi alle er født med som menneske.

Er livskraften i dvale og lyset stækket, er det ofte fordi, at vi er fanget af hverdagens hamsterhjul. Vi falder i søvn og bevæger os uden vågen bevidsthed.

Men er der en sprække, eller en åbning, samt en vilje og villighed til at undersøge, hvem vi er som menneske, og hvilke grundlæggende værdier vi har, vil flammen blusse op og din indre livskraft bliver sat fri.

Herfra kan du bevæge dig stærkere og mere autentisk i livet med en samtidig oplevelse af indre fred.

Reserver din plads her

Jeg oplever, at dine spørgsmål er bygget af “du er ok, jeg er ok” og det er en stilart som få mestrer. Og så er din tilgang til at formidle andre, bygget på klarhed – du sætter fine frø, vi kan vokse endnu mere af i din elegante formidling af os.

David BR Camacho

Praktisk

Mødegange: Den 7. april, 20. april, 4. maj og den 18. maj 2022 – alle 4 gange kl. 19.00-21.00

Antal deltagere: Max 5 personer

Sted: H.C. Ørsteds Vej 10a, 8260 Viby

Opstartspris: 995,- (Normalpris kr. 1.495)

Prisen inkluderer 4 mødegange, hjemmeopgaver, kaffe, the og snacks ved hver mødegang samt et eksemplar af min bog ‘Den sensitive elefant’ (værdi kr. 249)

Af hensyn til gruppens dynamik og fortrolighed er der mødepligt hver gang.

Din værtinde og guide

Mit navn er Inger Hjort. Jeg kommer ikke med sandheden, men med en invitation. En invitation til at gå på opdagelse i dig.

Som menneske er jeg optaget af vågen bevidsthed. Fordi jeg har erfaret, at netop vågen bevidsthed ændrede mit liv fuldstændigt, og til et meget bedre sted. Det har betydet, at jeg er gået fra at være offer til medskaber i eget liv. Og at jeg har opnået både tillid og en dyb indre ro.

Som menneske falder også jeg ind i mellem i søvn i livet. Men idag opdager jeg det hurtigt, og jeg kender mine greb til at transformere en udfordrendende situation, så jeg igen kan være i verden i ro og tillid. Også når stormen raser udenfor.

Jeg har siden 2012 været optaget af personlig udvikling. Det startede med et grundforløb i Gestaltterapi på Bjødstrup. En livskrise i 2013 betød udover min opvågnen også at jeg valgt at gå i en anden retning. Jeg deltog i en lang række seminarer, kurser og workshops i ind- og udland – altid med et ønske om at forstå. Forstå min adfærd og min rolle i livet. Forstå hvorfor jeg altid endte som offer og hvordan jeg kunne forandre dette. 

I 2017 startede jeg på Human Education Group (HEG) i Aarhus og studerede Spirituel Trainer og Integral sexologi. Siden 2018 har jeg været i en fordybelsesgruppe (Beyond Coaching) ved Nordlys i Silkeborg.

Som person er jeg søgende og elsker at fordybe mig i bøger og teori for at tilegne mig nye indsigter og værktøjer. Min sjæl næres af refleksive samtaler og fordybelse. 

Jeg drømmer om at endnu flere vil vågne og gå i verden i vågen bevidsthed. Og jeg tror på at med vågen bevidsthed tager vi ansvaret og opgaven med at skabe ro og tryghed hjem. En tryghed som vi giver videre til vores børn – præcis som et barneliv skal være.

Kærligst Inger