Inger Hjort

Samtalepartner, coach og livsvejleder

Hvad er meningen? Med livet? Med at eksistere her på jorden? Hvordan kan vi være med det, som kan synes meningsløst? Hvordan kan vi gå fra offer til medskaber af eget liv?

Mit navn er Inger Hjort. Jeg kommer ikke med sandheden, men med en invitation og en intention. En invitation til at gå på opdagelse i dig.  Og en intention om at skabe et trygt rum, hvor du kan være dig med alt, hvad du indeholder.

Mit ønske er at åbne øjne og hjerter. At folde ud og støtte den enkelte i at finde fred og accept i sig. Og i at tage ansvar for eget liv for herfra at udfolde sit potentiale og nå sine mål og visioner for livet.

Min egen erfaring er, at det er muligt at træde ud af sin offerrolle og indtage rollen som herre i eget hus. Sjældent som et quick fix, men gennem træning som styrker din evne til selvrefleksion og selvindsigt.

Mit fundament

Jeg har siden 2012 været optaget af personlig udvikling og lederskab. Det startede med et grundforløb i Gestaltterapi på Bjødstrup. En livskrise i 2013 betød udover min opvågnen også, at jeg valgte at gå i en anden og mere holistisk retning. Jeg deltog i en lang række seminarer, kurser og workshops i ind- og udland – altid med et ønske om at forstå. Forstå min adfærd og min rolle i livet. Forstå hvorfor jeg altid endte som offer og hvordan jeg kunne forandre dette.

I 2017 startede jeg på Human Education Group (HEG) i Aarhus og studerede Spirituel Trainer og Integral sexologi. Siden 2018 har jeg været i en fordybelsesgruppe (Beyond Coaching) ved Nordlys i Silkeborg. Samme sted er jeg i dag under uddannelse som NORDLYS MasterCoach.

Som menneske er jeg søgende og elsker at fordybe mig i bøger og teori for at tilegne mig nye indsigter og værktøjer. Min sjæl næres af refleksive samtaler og fordybelse

Mit virke som coach og samtalepartner er funderet i egne studier med et primært fokus på klassiske teori, herunder moral, etik og dannelse, min egen udviklingsrejse igennem en livskrise foruden en række holistiske uddannelser fra bl.a. NORDLYS og HEG.

Min vision og mission

Jeg er drevet af et ønske om at ændre vores verden og efterlade en smuk og fredfyldt klode til både mit eget og jordens øvrige børn, når jeg en dag skal herfra.

Mit bidrag, passion og mission er, at dele min livsvisdom og egne personlige erfaringer på min udviklingsrejse til vågen bevidsthed som inspiration til en anderledes vej at gå i livet for opnåelse af en følelse af indre tillid, tryghed og fred.

Jeg er særligt optaget af vågen bevidsthed. Fordi jeg har erfaret, at netop vågen bevidsthed ændrede mit liv fuldstændigt, og til et meget bedre sted. Det har betydet, at jeg er gået fra at være offer til medskaber i eget liv. Og at jeg har opnået både tillid og en dyb indre ro.

Ind imellem falder også jeg i søvn i livet. Men i dag opdager jeg det hurtigt, og jeg kender mine greb til at transformere en udfordrendende situation, så jeg igen kan være i verden i ro og tillid. Også når stormen raser udenfor.

Jeg drømmer om at endnu flere vil vågne og gå i verden i vågen bevidsthed. Og jeg tror på at med vågen bevidsthed tager vi ansvaret og opgaven med at skabe ro og tryghed hjem. En tryghed som vi giver videre til vores børn – præcis som et barneliv skal være.

Og jeg tror på, at vi sammen kan løfte bevidstheden og skabe en verden med mere ydmyge mennesker, som kan rumme hinanden og forskelligheden.

At vi sammen kan vi styrke lyset og kærligheden. Og herfra skabe en verden, hvor den enkelte lever og træffer beslutninger fra et mere kærligt og bevidst sted, og hvor vi lever med respekt og ansvar for den verden, som vi alle er en del af.

At vi sammen kan skabe indre fred og derfra fred i verden.

Uddannelse

  • 2022 Påbegyndt Nordlys MasterCoach | Nordlys
  • 2022 Samtalesalon, det gode værtsskab | Center for Frivilligt Socialt Arbejde
  • 2022 BasicCoach | Nordlys
  • 2022 LederPuls – Enneagram & bevidsthedstræning | Borgen&Bloch
  • 2022 Enneagram Coaching | Nordlys
  • 2019 Integral Sexolog | Human Education Group
  • 2018 Spirituel Trainer | Human Education Group
  • 2012 Grundforløb Gestaltterapi | Institut for Gestaltanalyse Bjødstrup

Følg mig

Du kan også følge mig på de sociale medier listet nedenfor

LinkedIn

Følg mig på LinkedIn, hvor jeg også gerne connecter

Følg mig

Instagram

Følg mig på instagram, hvor jeg deler billeder og refleksioner

Følg mig

YouTube

Tjek min Youtube kanal for videointerviews fra et online summit

Tjek YouTube

Facebook

Følg mig på Facebook for opdateringer og refleksioner

Følg mig

Connecte

Besøg connecte for forskellige artikler og flere podcast

Følg mig