Podcast: Afspil i nyt vindue | Download (Varighed: 39:11 — 26.8MB)
Tilmeld: Apple Podcasts | Google Podcasts | Spotify | RSS | More
Dorit Simonsen, daglig leder på Djursland Hospice og STRANDBAKKEHUSET, Børne og ungehospice i Rønde.
I december 2020 åbner dørene til et nyt børne- og ungehospice, STRANDBAKKEHUSET, Rønde. Med det får Danmark sit første nybyggede og kun 2. børne- og ungehospice som supplement til LUKASHUSET på Sjælland.
Jeg mødte Dorit Simonsen i Rønde til en snak om, hvordan man når i mål med etablering af et nyt hospice, om forskellen på voksen- og børnehospice, om den særlige opgave et hospice løfter, når sygdom bliver livstruende, om vigtigheden af udearealer for både den syge og de pårørende, og om at leve livet også på et hospice, som for mange er det sted, hvor man kommer for at dø.
Jeg håber, at du vil lytte med og lade dig inspirere til at tale mere åbent om døden, men også hjælpe med at dele informationen om denne nye mulighed for syge børn, deres søskende og forældre og evt. støtte med et bidrag til projektet.
Find mere information om STRANDBAKKEHUSET på hjemmesiden strandbakkehuset.dk.
Du kan også støtte ved at deltage i en række arrangementer faciliteret af blandt andet Rotary Aarhus Klubberne i efteråret 2020.